Baggrund for udformning af Wavers-appens spørgsmål

– videnskabelig og teoretisk fundament 

 

Wavers tilgang til de studerende og kursisternes mentale sundhed og trivsel 

Wavers tager afsæt i WHO’s definition af mental sundhed, som er den mest udbredte og anerkendte definition. Sundhedsstyrelsen læner sig også op ad denne, og har på dansk oversat den til følgende:

”God mental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker” (Sundhedsstyrelsen 2018, 4).

Definitionen består af to dimensioner. Den første dimension omhandler den enkeltes psykiske velbefindende, som retter sig mod hedoniske (følelsesmæssige) aspekter, hvor imod den anden dimension i højere grad er funktionel og retter sig mod de eudaimoniske (funktionsmæssige) aspekter. Dette betoner derved, at mental sundhed ikke kun udspringer af den enkeltes indre forhold til sig selv, men også udgør den enkeltes ydre relationer til andre, og følelsen af at være en del af et fællesskab.

Ved at tage højde herfor, tager Wavers’ digitale trivselsværktøj – Wavers-appen – udgangspunkt i både de indre og ydre dimensioner, der har betydning for den enkeltes trivsel og fællesskabsfølelse. 

 

Spørgerammen for spørgsmålene i appen (Waves) 

Spørgsmålene i Wavers-appen er udviklet på baggrund af de internationale, validerede mål for positive aspekter af mental sundhed. Disse mål omhandler de elementer, der skal være tilstede for, at den enkelte opnår en positiv mental sundhed, som f.eks. at føle et social tilhørsforhold og derved indgå i et givent fællesskab, have en meningsfuld tilværelse, tro på egne evner, og håndtere dagligdagens udfordringer (Koushede et al 2017, 2-4). 

Wavers anlægger en positiv tilgang til den enkeltes trivsel, da eksperter peger på, at vi, som samfund, skal blive bedre til at identificere det, der fremmer mental sundhed, og hvordan, vi måler positive aspekter af denne (ibid.).

Derfor “måler” Wavers-appen graden af positive oplevelser, som har vigtig betydning for den enkeltes mentale sundhed og trivsel, og tager temperaturen” på trivslen i uddannelsessystemet.

Spørgsmålene er baseret på et teoretisk og videnskabeligt fundament, herunder sundhedspædagogiske teorier, og forskning om mental sundhed og trivsel. Wavers-appen er tiltænkt som et sundhedspædagogisk redskab, der skal fremme en pas på hinanden-kultur i uddannelsessystemet

 

 Teorier

Albert Bandura – Self-efficacy                                       

Albert Bandura (1925) er en canadisk-amerikansk psykolog, og grundlæggeren af begrebet ‘self-efficacy’. Self-efficacy refererer til individets tro på egne evner, og kan også beskrives som oplevelsen af at kunne mestre en given handling (Bandura, 1997). Troen på egne evner er derfor et vigtigt element for den enkeltes trivsel, da det fortæller noget om, hvorvidt man er optimistisk i forhold til sin egen fremtid, og om man har tiltro til, at man kan opnå det, man sætter sig for og drømmer om. Troen på egne evner har desuden stor betydning for den enkeltes følelse af meningsfuldhed og håndterbarhed.

________________

 

Aaron Antonovsky – Oplevelsen af sammenhæng 

Aaron Antonovsky (1923-1994) var en israelsk medicinsk sociolog og stressforsker, som interesserede sig for, hvilke determinanter og faktorer, der holder mennesker sunde og raske. Dette førte til udvikling af teorien om ‘Oplevelsen af sammenhæng’, som han hævder, har en afgørende betydning for individets sundhed og håndtering af modstand – og dermed den enkeltes trivsel og robusthed (Antonovsky 2003) (Pedersen & Schulz (2021)

Oplevelsen af sammenhæng opnås gennem tre komponenter: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Wavers berører disse ved at spørge ind til følelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed – og tager temperaturen” på trivslen i uddannelsessystemet. De tre begreber defineres således:

  1. Følelsen af meningsfuldhed henviser til, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt. Dette skaber en tro på, at livet er værd at investere i, trods den modstand, man måtte møde på sin vej. Meningsfuldhed kan dermed bidrage til, at vi føler, at vi har noget at stå op til om morgenen, noget at engagere os i, hvilket fører til en oplevelse af, at vi bidrager med noget positivt i verden. Således er meningsfuldhed en vigtig drivkraft i menneskets liv (ibid.).
  1. Begribelighed indebærer det, at have en forståelse eller viden om det, der omringer en. Dette kan både rumme indsigter om os selv, vores ressourcer, vores livsituation, og/eller viden om den verden, vi er en del af. Er vi i besiddelse af viden, giver det os mulighed for at handle i forhold til vores egen livssituation og sundhed, og tage kritisk stilling. Har vi en stærk oplevelse af begribelighed, vil vi føle, at fremtidens stimuli er forudsigelige, eller kan passe ind i en sammenhæng, som nemt kan forklares (ibid.).
  1. Håndterbarhed rummer den enkeltes oplevelse af at have de fornødne ressourcer, der skal til for at mestre en given handling eller situation, eller håndtere de krav, der stilles udefra. Er der en balance mellem de ydre krav og de ressourcer, vi har tilgængelig, skaber det en balance og følelse af bedre at kunne håndtere tilværelsen. Samtidig er det vigtigt, at vi som mennesker føler os udfordret i en sådan grad, at vi får mulighed for at udfolde os og udvikle vores evner, hvilket bidrager til en følelse af mestring (ibid.).

________________

 

Trivselsindekser og nationale trivselsmålinger

Spørgsmålene er endvidere udformet på baggrund af inspiration fra anerkendte trivselsindekser, såsom WHO-5 og WEMWBS (Sundhedsstyrelsen 2021) (Warwick 2021), samt de nationale trivselsundersøgelser for henholdsvis folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser, som er udformet af de førende eksperter på området (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021, a,b,c)

Wavers-appen læner sig primært op ad nedenstående trivselsindekser, som sammen med det teoretiske og videnskabelige fundament, lægger til grund for udformning af spørgsmål og temaer i appen:

Trivselsindekser

WHO-5: 

Dette trivselsindeks måler graden af positive oplevelser på baggrund af 5 spørgsmål, der spørger ind til, i hvilken grad man har følt sig:

  • Glad og i godt humør                     (humør)
  • Rolig og afslappet                          (afslapning)
  • Aktiv og energisk                            (energi)
  • Frisk og udhvilet                             (søvn)
  • Har lavet ting, der interesser en   (motivation)

De 5 temaer ‘humør’, ‘afslapning’, ‘energi’, ‘søvn’ og ‘motivation’ er blevet inkorporeret i spørgsmålene for at måle graden af positive oplevelser i uddannelsessystemet. I spørgsmålene spørges der derfor ind til, i hvilken grad den enkelte har følt sig glad og i godt humør, rolig og afslappet, aktiv og energisk, frisk og udhvilet, og hvorvidt man har lavet ting, der interesserer en (Sundhedsstyrelsen 2021).

Professor Per Bech står bag spørgerammen WHO-5, som blev lanceret tilbage i 1998. I dag har mere end 200 videnskabelige studier undersøgt denne spørgeramme, hvilket gør den til en valid metode til at afdække trivsel.

(Dog spørger WHO-5-spørgerammen ikke ind til de funktionelle aspekter af trivsel, selvom megen forskning peger på, at der er sammenhæng mellem individets funktionsevne og trivsel. Dette er denne spørgerammes begrænsning (ibid.)). 

________________

 

Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (WEMWBS):

For at afdække alle aspekter af trivsel, tager Wavers-appens spørgsmål også udgangspunkt i Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (WEMWBS). Denne skala fokuserer på de positive aspekter af mental sundhed, og er i tråd med Wavers’ positive tilgang til mental sundhed og trivsel. Skalaen rummer både de hedoniske (følelsesmæssige) og de eudaimoniske (funktionsmæssige) aspekter af mental sundhed. Der findes to versioner af skalaen. Den oprindelige version består af 14 spørgsmål, hvor den forkortede version består 7 spørgsmål.  

WEMWBS oprindelige version: 14 spørgsmål

  • Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden
  • Jeg har følt mig nyttig
  • Jeg har følt mig afslappet
  • Jeg har været interesseret i andre mennesker
  • Jeg har haft overskud af energi
  • Jeg har klaret problemer godt
  • Jeg har tænkt klart
  • Jeg har haft det godt med mig selv
  • Jeg har følt mig tæt på andre mennesker
  • Jeg har følt mig selvsikker
  • Jeg har været i stand til at danne min egen mening om ting
  • Jeg har følt mig elsket
  • Jeg har været interesseret i nye ting
  • Jeg har følt mig fornøjet

WEMWBS forkortet version: 7 spørgsmål

  • Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden
  • Jeg har følt mig nyttig
  • Jeg har følt mig afslappet
  • Jeg har klaret problemer godt
  • Jeg har tænkt klart
  • Jeg har følt mig tæt på andre mennesker
  • Jeg har været i stand til at danne min egen mening om ting

WEMWBS er udviklet af forskere fra University of Edinburg i Skotland med professor Sarah Stewart-Brown i spidsen. Forskerne har udviklet skalaen på baggrund af videnskabelig litteratur, samt kvalitativ og kvantitativ dataindsamling (Koushede et al 2017, 35). WEMWEBS er blevet testet af de studerende i England og Skotland, samt af en stor repræsentativ undersøgelse i den skotlandske befolkning (Warwick 2021).

Med udgangspunkt i WEMWBS, spørger Wavers-appens spørgsmål ind til både de følelsesbetonet og funktionelle aspekter af trivsel. De følelsesbetonet spørgsmål retter sig mod elementer såsom glæde i hverdagen, og det at have det med sig selv og tro på egne evner, hvorimod de funktionelle spørgsmål i højere grad retter sig mod håndtering af dagligdagens udfordringer, og hvordan man fungerer i samspil med sig selv og sine sociale omgivelser.

_______________           

                                         

Input fra aktører i feltet: 

For at koble forskning og teori om mental sundhed med det felt, som Wavers-appen som et digitalt trivselsværktøj udspiller sig i, er spørgsmålene i appen omhandlende trivsel blevet tilpasset netop brugernes (dvs. de studerende og kursisternes) behov, og deres oplevelser fra praksis. Undervisere og studievejledere fra VUC Storstrøm har derfor bidraget med deres erfaringer og oplevelser med, hvilke elementer, der er vigtige for deres kursisters trivsel og glæde i studielivet.

  

____________________________

Referencer:

Antonovsky, A (2003): Helbredets

mysterium. Hans Reitzels Forlag.

Bandura, A (1997): Self-efficacy: the exercise of control. New York: Worth

Publishers; 1997.

Børne- og Undervisningsministeriet a (2021):

‘Trivselsmåling – Elevernes trivsel måles hvert år på alle landets

folkeskoler’. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test–trivselsmaaling-og-sprogproever/trivselsmaaling

Børne- og Undervisningsministeriet b (2021):

‘Elevtrivselsmålinger på erhvervsuddannelserne – Elevernes trivsel skal øges

frem mod 2020. Erhvervsuddannelsesreformen indebærer derfor, at elevernes

trivsel fremover skal måles’. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/skoleudvikling/klare-maal/elevtrivselsmaalinger-paa-erhvervsuddannelserne 

Børne- og Undervisningsministeriet c (2021):

‘Trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser – I gymnasierne gennemføres der en

årlig måling af elevernes trivsel’. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/skoleudvikling/elevtrivselsmaalinger-paa-de-gymnasiale-uddannelser 

Pedersen, U & Schulz, A (2021) ‘Sundhedsfremme

og forebyggelse i dagtilbud’ i Pædagogik i dagtilbud – i Bayer, M et

al (2021)  Tilgængelig på: https://paedagogikidagtilbud.systime.dk/?id=349 

Sundhedsstyrelsen (2018): ’Forebyggelsespakke – Mental

sundhed’ Tilgængelig på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx?la=da&hash=1FCEFDFB423EB5FF97D1A6611C545B10079DBD8F 

Sundhedsstyrelsen (2021): ‘Guide til trivselsindekset:

WHO-5’. Tilgængelig på: https://www.regionsjaelland.dk/Kampagner/broen-til-bedre-sundhed/Materialer/PublishingImages/WHO5%20skema.pdf

Warwick (2021): ‘About WEMWBS’ Tilgængelig på: https://warwick.ac.uk/fac/sci/med/research/platform/wemwbs/about/